Bustur til Skåne den 23. august 2025

Vi mødes oppe i Øresundslinjens Helsingør terminal kl. 8.10. Ingrid står og tager imod os i ankomsthallen i Helsingborg, hvor vi stiger på bussen.

Vi kører til Torna Hællestad kirke, som går tilbage til 1100-tallet, hvor der er meget fine kalkmalerier fra middelalderen. I kirkemuren sidder tre runesten fra 900-tallet, der omtaler en mand med navnet Toke Gormssøn. I 2009 fandt man en ny kilde, så nu ved vi hele historien om Toke, og den fortæller Ingrid.

Dernæst kører vi til Dalby kirke, der er den ældste stenkirke i Skåne, og som har en lang historie, hvorefter vi spiser vi lunch på Lunds Akademiske golfklub.

Efter lunch skal vi se Lunds Historiske Museum, der er et lille, men fint museum som udstiller ting

fra Uppåkra. Derefter går vi over til Kulturen, som er et frilandsmuseum, der imidlertid også har en almindelig udstilling.

Sidste stop på turen bliver Rønneberg bakker, hvor der er 6 bronzealderhøje – den største er 35 meter bred og 5 meter høj, og så er der her en fantastisk udsigt. I klart vejr kan man se Øresundsbroen, og her byder Helsingør Historisk Forening på en øl eller vand, mens vi nyder udsigten. Forventet hjemkomst til Helsingborg ved 18-tiden.

Turen har fået ekstern støtte. Derfor betaler Foreningen SEK 170 for indgangen til Lunds historiske museum og Kulturen.

Pris bliver for medlemmer i alt 500 DDK for færgebillet, busturen, frokost med vand og kaffe (vin, øl og sodavand er for egen regning) samt øl eller vand om eftermiddagen. Ikke-medlemmer betaler 640,00 DDK uden foreningens tilskud.

Ingrid guider på turen.

Tilmelding inden d. 17. august 2025 til Carsten Rygaard på mail rygaard1@hotmail.com

Betaling til Flemming Jensen. MobilePay nr. 307140 eller Reg. 2255, konto 1905 639 169. Tilmeldingen er først bindende, når der er betalt. Der skal være tilmeldt 40 deltagere for at gennemføre Skåneturen.

Obs! Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Glad hilsen fra Ingrid Dora Jarnbjer