Tur med HHF til Helsingborgs Bryggeri tirsdag den 28. april 2025

 

Helsingborgs Bryggeri ligger i en ”gammel” teglstensbygning fra 1880, der tidligere var et svineslagteri. Det er et lille bryggeri, som brygger øl efter de gamle håndværksmetoder.

 

Vi begynder med en rundvisning, hvor vi får fortalt om de skånske ølbrygnings-traditioner. Vi kommer rundt i bryghuset og tappehallen, hvor vi kan følge hele processen fra knusning af malten til påfyldning af flaskerne.

 

 

Bagefter er der ølsmagning af bryggeriets aktuelle produkter – samt ægte humle og malt. Rundvisningen og ølsmagningen tager ca. to timer, hvorefter der serveres frokost.

 

Hele arrangementet koster 450 DKK, hvilket inkluderer transport med lokal bybus fra Helsingborg Central til og fra bryggeriet, omvisning, ølsmagning og frokost. Færgebilletten til  Øresundslinjen betaler den enkelte deltager selv.

 

Tag Øresundslinjens færge med afgang fra Helsingør kl. 10.10.

Ingrid tager imod os ved foden af rulletrappen inden for Helsingborg Central kl. 10.30.

 

Tilmelding og betaling af 450 DKK til Flemming Jensen inden den 22. april 2026 til:

Reg.nr. 2255 kontonr. 190 639 169 – eller MobilePay nr. 307140.

Husk at oplyse: ”Bryggeritur + dit navn og gerne medlemsnummer”.

Når du har betalt, er du tilmeldt turen.

 

Glad hilsen fra Ingrid