Til stede: Tom Sinding, Carsten Rygaard (ref.), Søren Voller, Charlotte Fenger, Jan Horn Petersen, Flemming Jensen, Ingrid Dora Jernbjer og Sebastian Gyrst-Longsig Christensen.

Afbud: Torben Bill-Jessen og Morten Davidsen.

 

DAGSORDEN

Ad 1. Møde med Ulrik Schou – leder af Helsingør Folkeuniversitet og Aftenskole

Ulrik Schou fortalte om både Folkeuniversitetets og Aftenskolens organisering samt retningslinjer for, at fx Helsingør Historiske Forening kan søge økonomisk tilskud til vores foredragsvirksomhed. Ulrich Schou vil maile det relevante materiale til Tom Sinding, så vi har det på skrift.

Ad 2. Godkendelse af referat af sidste møde den 19. august 2025 Referatet godkendt.

Ad 2. Valg af referent – Carsten Rygaard.

Ad 3. Siden sidst v. Tom Sinding og evt. andre

Bestyrelsen bad ved mødet d. 19. august 2025 formandskabet om at løse problemet med løbende at kunne komme i kontakt med Julian Sonne, som er webmaster vedr. foreningens hjemmeside. Konklusionen på formandskabets efterfølgende drøftelser med Julian Sonne blev, at han fortsætter med at være webmaster, indtil andet måtte blive aftalt, hvilket bestyrelsen tog til efterretning. Julian Sonne er ikke registeret medlem af foreningen, men vil desuagtet fremover få tilsendt vores medlemsblad og vil blive indbudt til at deltage i det førstkommende bestyrelsesmøde.

Historiens dag i Helsingør forløb tilfredsstillende med velbesøgt byvandring, omvisning i Karmeliterklostret v. Marten Davidsen, de åbne gårde i havnekvarteret og Brostræde samt især museet Skibsklarerergaarden med dets særlige arrangement med kaffe og kage samt håndlavede ispinde med smagsingredienser fra Sundtoldstiden. Historisk Forenings foredrag på Kulturværftet blev for sent annonceret og havde derfor et beskedent fremmøde, hvilket der skal rettes op på fremover. Det blev besluttet, at Historiens Dag gentages i 2026 med de sædvanlige samarbejdspartnere.

Ad 4. Status over økonomien v. kassereren

Flemming Jensen fandt foreningens økonomi i god gænge med en banksaldo på kr. 115.000. Formanden vil udsende rykker til medlemmer, der endnu ikke har fået betalt årskontingentet for 2026.

 

Til bestyrelsesmødet havde kassereren fremsendt nedenstående oversigt vedr. udgifterne til foreningens medlemsblad i 2025, hvilket gav anledning til en drøftelse af, hvorvidt foreningsbladet fremover skal udsendes 3 eller 4 gange årligt, da portoen er steget og sluger en ret stor del af kontingentet. Bestyrelsen besluttede, at formanden, kassereren og redaktøren udarbejder en økonomisk beregning for hvad det koster at udsende bladet hhv. 4 x årligt med blad under 50 gram, 3 x årligt med blad under 50 gram og 3 x årligt med blad under 100 gram. Udover prisen for udgivelsen skal der også tages hensyn til ”stofmængden” – altså hvor mange artikler, der kan fremover forventes at kunne skaffes til foreningsbladet og dermed behovet for x antal sider per blad.

Porto Trykning   Opsætning
Februar 3.892,19 4.141,26   3.781,25
April 4.109,69 4.141,26   3.781,25
Juli 4.109,69 4.147,50   3.781,25
oktober ca. 4.200,00 4.086,08   3.781,25
16.311,57 16.516,10   15.125,00
 
i alt i 2025   47.952,67

 

Ad 5. Status fra Museum Helsingør v. Sebastian

Sebastian G-L orienterede om idégrundlaget for Helsingørs 600-års købstadsjubilæum d. 2. juni 2026 og har fremsendt nedenstående statusoversigt vedr. museets initiativer og samarbejdsrelationer.

5.1. Historiens Dag
Vedr. planlægningen af Historiens Dag er enighed om, at planlægningen fremover skal igangsættes tidligere, så aktiviteterne kan koordineres og planlægges bedre frem mod 2026.
Sebastian foreslog, at dato og et første programudkast for Historiens Dag 2026 fastlægges allerede på foreningens næste bestyrelsesmøde d. 3. februar 2026.

5.2. Årbog 2026
Museum Helsingør udgiver i 2026 en jubilæumsårbog, der bliver en form for antologi med udvalgte uddrag fra tidligere årbøger, så Helsingørs 600-årige historie som købstad kan belyses i et samlet værk. Arbejdet forankres på museet hos Iben Vyff, formentlig i samarbejde med en historie-studerende.
Målet er, at årbogen får tæt forbindelse til jubilæumsåret og spiller sammen med de øvrige formidlingsaktiviteter. Museet inddrager Helsingør Historiske Forening i arbejdet.

5.3. “Sange fra 600 år” – med musikduoen MALM
Museum Helsingør har søgt støtte til projektet “Sange om 600 år – et musikalsk festfyrværkeri”, i samarbejde med musikduoen MALM.
Der skabes 6–8 nyskrevne sange inspireret af Helsingørs historiske skæbner, som opføres som pop-up koncerter den 2. juni 2026 og samles i en fælleskoncert om aftenen.
Musikken udgives på Spotify og som vinylplade, så jubilæet får et varigt ekko og et fysisk minde.

5.4. Plakatkonkurrence
Der arbejdes på en plakatkonkurrence i samarbejde med Helsingør Kommune. Konkurrencen skal engagere borgere og kunstnere i fejringen af Købstadsjubilæet, og de bedste værker udstilles i byrummet og på museet.

5.5. Foreløbig bruttoliste – Museum Helsingørs samlede jubilæumsprogram (udkast)

  • Årbog 2026
  • Digital skattejagt for børn og unge
  • Sange om 600 år (MALM)
  • Plakatkonkurrence og plakatudstilling
  • Jubilæumsis (“Job.is”)
  • Morgenhistorier fra 600 år – foredragsrække på museet
  • Historisk sejlads med oprindelig båd fra Kiel
  • Lille jubilæumsudstilling
  • Museum Helsingørs Historiekanal – månedlig video med et historisk tema

der er sat i værk inkl. de muligheder, der er for at søge støtte økonomisk støtte hos Helsingør kommune, som udførligt er beskrevet i foreningens bestyrelsesreferat fra den 17. juni 2025.

 

Sebastian G-L fortalte desuden om ”Frøknernes fristelser”, hvor Skibsklarerergaarden i sommerperioden har inviteret på kaffe og kage i bygningens historiske stuer fra onsdag-søndag kl. 11-16, idet der samtidig kunne købes hjemmelavede ispinde med smagsingredienser fra Sundtoldstiden. Initiativet har medført en meget øget dagligt besøgstal i Klarererergaardens historiske rammer. Arrangementet ”Frøknernes fristelser” vil blive gentaget næste sommer som led i købstadsjubilæet.

 

Vedr. kommunalt tilskud til begivenheder ved købstadsjubilæet i 2026 har Helsingør Historiske Forening i partnerskab med Sjællandske Nyheder og Museum Helsingør ansøgt om 100.000 kr. til en podcastserie, hvor kvinder fra Helsingørs historie portrætteres. Ansøgningen nød ikke fremme ved kommunens første puljeuddeling, men ansøger er anmodet om at kvalificere ansøgningen yderligere, idet der er en ny ansøgningsrunde i foråret 2026.

Ad 6. Nyt om foreningsbladet

Ansvarshavende redaktør Charlotte Fenger oplyste, at ”Nyt fra det gamle Helsingør” nr. 4 / 2025 netop er udkommet. Det er samtidig aftalt, at 1) Sebastian G-L vil skrive et indlæg om Museum Helsingør og Helsingørs 600- års købstadsjubilæum i ”Nyt fra det gamle Helsingør” nr. 1/2026 og 2) historiker og fofatter Søren Kolstrup i ”Nyt fra det gamle Helsingør” nr. 2/2026 ”vil skrive en artikel om ”Slaget på Grønttorvet” i 1918 og dets konsekvenser i bredere forstand, der også inddrog Kong Peder og Helsingør. Charlotte er tovholder vedr. kontakten til begge skribenter.

Ad 7. Foredragene i 2025-26 v. Tom Sinding

Det sidste foredrag i efteråret er lørdag d. 22. november 2025: ”Fra Skibsklarerergård til sindssygeanstalt” v. cand.mag. i dansk Maria Rehling Refer om Ove Elling Galschiøt (1798-1852), som ejede Strandgade 91, der desværre som 42-årig blev ramt af sindssyge og de følgende 12 år frem til sin død blev flyttet fra det ene hospital til det andet – dog uden succes.

De tre foredrag i foråret 2026 er:

1) lørdag d. 31. januar: ”Kampen om gaderne i 1930´erne” v. historiker og ph.d. Charlie Krautwald, 2) lørdag d. 28. februar: ”Skibsværfter i Danmark” v. Lars Kjølhede Christensen og

3) lørdag d. 21. marts: ”USA 1776-2026” v. Otto Rühl.

Alle foredragene foregår på ”Dækket” i Kulturværftet.

Ad 8. Næste møde

Tirsdag d. 2. februar 2026 kl. 14 i hos Museum Helsingør på Kulturværftet.

Ad 9. Eventuelt

Intet at bemærke.

 

 

Ref. ved Carsten Rygaard d. 30.10.2025