Til stede: Tom Sinding, Carsten Rygaard (ref.), Søren Voller, Morten Davidsen, Charlotte Fenger, Jan Horn Petersen, Flemming Jensen, Ingrid Dora Jernbjer og Sebastian Gyrst-Longsig Christensen.
Afbud: Torben Bill-Jessen
DAGSORDEN
Ad 1. Godkendelse af referat af sidste møde den 17 juni 2025 – Referatet godkendt.
Ad 2. Valg af referent – Carsten Rygaard.
Ad 3. Siden sidst v. Tom Sinding og evt. andre
Tom Sinding er aktuelt i stand til at opdatere foreningens hjemmeside mht. mødevirksomhed, referater og andre fornødenheder. Kontakten til vores webmaster, Julian Sonne, er imidlertid vanskelig og forsinker relevante justeringer af hjemmesiden. Bestyrelsen bad i den anledning formandskabet om at løse kontaktproblemet med webmasteren.
Ad 4. Status over økonomien v. kassereren
Flemming Jensen fandt foreningens økonomi i god gænge, idet indtægter og udgifter følger budgettet.
Ad 5. Status fra Museum Helsingør v. Sebastian
Sebastian G-L orienterede kort om idégrundlaget for Helsingørs 600-års købstadsjubilæum i juni 2026 og gjorde status over museets initiativer og samarbejdsrelationer, der er sat i værk inkl. de muligheder, der er for at søge støtte økonomisk støtte hos Helsingør kommune, som er udførligt beskrevet i foreningens bestyrelsesreferat fra den 17. juni 2025.
Sebastian G-L fortalte desuden om ”Frøknernes fristelser”, hvor Skibsklarerergaarden her i sommerperioden inviterer på kaffe og kage i bygningens historiske stuer fra onsdag-søndag kl. 11-16, idet der samtidig kan købes hjemmelavede ispinde med smagsingredienser fra Sundtoldstiden. Initiativet har medført en meget øget dagligt besøgstal i Klarererergaardens historiske rammer. Arrangementet ”Frøknernes fristelser” vil blive gentaget næste sommer som led i købstadsjubilæet.
Museets årbog i 2026 bliver formentlig en antologi, hvor idégrundlaget vil være de mest ”interessante eller relevante” indlæg udvalgt fra de sidste 40 års årbøger.
Historiens dag i Helsingør, lørdag den 20. september 2025, vil gentage flere af de tidligere års succeser, som fx er byvandring, omvisning i Karmeliterklostret v. Martin Davidsen, åbne gårde i havnekvarteret og Brostræde samt foredrag på Kulturværftet. Historisk forening står for foredragne, og Tom Sinding fremlagde i den anledning 3 forslag i prioriteret rækkefølge i.e. 1) Om Nina Bang (som voksede op i Helsingør) v. Rikke Lie Halberg. 2) Om Heinrich Carl og Ernst Schimmelmann v. Niels Christian Furu og 3) Helsingørs arkæologi v. Liv Appel. Tom Sinding kontakter Rikke Lie Halberg, da der kun kan afholdes 1 eller højst to foredrag lørdag eftermiddag.
Ad 6. Nyt om foreningsbladet
Redaktionsmedlem Charlotte Fenger nævnede, at ”Nyt fra det gamle Helsingør” nr. 4 / 2025 følger tidsplanen.
Ad 7. Foredragene i 2025-26 v. Tom Sinding
De to foredrag i efteråret 2025I er hhv. lørdag d. 27. september ”Kongevejens historie” v. cand. mag og historiker Niels Storgaard og den 25. oktober ”Slaget på Grønttorvet i 1918” v. historiker og forfatter Søren Kolstrup.
Ad 8. Folkeuniversitetets deltagelse
Tom Sinding redegjorde for samarbejdet med Folkeuniversitetet og de økonomiske ”spilleregler”.
Ad 9. Næste møde
Tirsdag d. 28. oktober kl. 14 i Skibsklarerergaarden.
Ad 10. Eventuelt
Intet at bemærke.
Ref. ved Carsten Rygaard d.24.08.2025
